OM OS

Vores hjem former os til dem, vi er

– derfor insisterer vi stædigt på den højeste kvalitet og det fineste håndværk

 

Naturen inspirerer os  

Bangsbo Living i Thy ved den jyske vestkyst. I flere generationer har det smukke område i Nationalpark Thy, givet os inspiration og energi til vores arbejde.  Her er højt til himlen, det brusende Vesterhav, kridhvide klitter og et unikt hede landskab så langt øjet rækker. Her former vindene både landskabet og menneskene. Når vi udvælger produkter til vores sortiment, står vi klippefast – så kun de stærkeste og mest ærlige produkter er tilbage, som vi med glæde præsenterer for vores kunder.
 


Duften af træ, ligger i blodet  

Helt fra barnsben og tre årtier frem, har vi børn været med i værkstedet på møbelfabrikken hvor vores forkærlighed for materialet blev vakt. Den dér helt særlige duft træet afgiver, når det bearbejdes, pustede til passionen for træ og det gode håndværk.
 


I 2014 blev virksomheden Bangsbo Living stiftet.

Vi vil bevise, at det er muligt at producere og sælge smukke møbler i høj kvalitet til fair priser. Samtidig er vi stadig nysgerrige og innovative af natur. Vi kan faktisk slet ikke dy os for at gå i værkstedet og eksperimenterer, selvom vi sælger andres smukke produkter. Lysten til at skabe noget nyt- og lækkert er altid tilstede. Vi sender derfor  en række af vores egne varer på markedet under navnet Bangsbo Collection, hvor vi overrasker vores kunder med lækkert stilfuldt og funktionelt design.   



Kvalitet går aldrig af mode.

Vi er kræsne, når det gælder møbeldesign til hjemmet. Derfor fører vi udelukkende et nøje håndplukket sortiment af de produkter og designere, vi forelsker os i og lukker indenfor. Vi tror ikke på, at mere er bedre. Men vi tror rigtig meget på, at man får mere livskvalitet for pengene ved at investere i de helt rigtige ting af høj kvalitet, som man har lyst til at beholde og passe godt på år efter år.

 

Vores hjem former os til dem, vi er – derfor insisterer vi stædigt på den højeste kvalitet og det fineste håndværk.


Bangsbo Living ApS
Kirkebyvej 4, Nors
7700 Thisted.
TLF: 30143081
CVR. nr. 35814434
Mail: Mads@bangsboliving.dk

Mail: Morten@bangsboliving.dk

Antal varer: 4